Sundhed og omsorg

Venstre er garant for sundhed og omsorg for alle aldre


Venstre vil arbejde for en kommune, hvor alle trives, og hvor velfærd, fællesskab og fremtidsløsninger går hånd i hånd.

Ældreområdet
Venstre ønsker at understøtte vores ældre borgere i at leve det liv, de ønsker, og i de omgivelser, de ønsker.

Det betyder bl.a.:

  • At skabe fleksible og gode rammer for et sundt, aktivt, socialt og trygt liv.
  • At støtte vores ældre i at blive i eget hjem så længe som muligt med den nødvendige støtte og omsorg.
  • At nytænke boliger til seniorer og ældre med henblik på fleksible boliger, der kan tilpasses de enkelte borgere – også i samarbejde med private aktører.
  • At understøtte et stærkt sundhedscenter i Vita Park, så mest mulig sundhed kan håndteres i nærområdet.
  • At styrke, udbygge og nytænke et velfungerende aktivitetscenter, så ældre borgere kan deltage i sociale og fysiske aktiviteter og nyde fællesskabet eller dyrke en hobby.
  • At prioritere velfærdsteknologi indenfor ældre-, handicap-, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet – i tæt samarbejde med borgerne, brugere og medarbejdere, så vi kan tage afsæt i gode erfaringer.
  • En fleksibel hjemmepleje og rehabilitering tilpasset den enkeltes behov og justeret efter ændringer i livssituationen.
  • Prioritering af mental sundhed ved bl.a. at styrke adgangen til samtaleterapi og fællesskabsprojekter for alle aldre, så ingen står alene.
  • Skabe adgang til grønne områder, rekreative sundhedszoner og faciliteter, hvor borgerne kan finde ro og velvære.
  • Fortsætte det gode samarbejde med seniorrådet.
  • Vi vil bidrage aktivt til at få den netop vedtagne udvidelse af plejeboligkapacitet og daghjem ført ud livet i de kommende år.

Sundhedsområdet

  • Venstre vil bidrage til, at borgerne i Odder Kommune får mest mulig gavn af samarbejdet i det nye Sundhedsråd.
  • Vi vil arbejde for, at vi får udnytte de sidste ledige lokaler i Vita Park – meget gerne med nogle flere regionale funktioner.
  • Vi skal fortsætte med at være i top, når borgeren er i en situation som kræver personlig pleje og omsorg.
  • De nye teams i Sundhed og Omsorg – såvel på plejecentrene som i hjemme og sygeplejen – skal give den personlige hjælp på en måde, så det primært bliver den samme lille gruppe medarbejdere, som løser opgaverne for borgeren.
  • Vi skal fortsætte med at understøtte motion og træning igennem hele livet.

Handicapområdet

  • Venstre vil fortsætte og udbygge samarbejdet med Handicaprådet og DH, og understøtte og samarbejde om nogle gode handlinger og initiativer med udgangspunkt i vores nye Handicappolitik og FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
  • Vi vil arbejde for, at Odder Kommune fortsætter med at være en handicapvenlig kommune, og meget gerne udvikle nye tiltag i samarbejde med HR, DH og Egmont Højskolen.

Socialområdet

  • Vi vil være med til på bedste vis at få etableret de nye fysiske rammer til erstatning for Hjørnet – et kommunalt botilbud for beboere med fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse.
  • Vi vil tilstræbe at få flest mulige af medborgerne med komplekse hjælpe- og støttebehov hjemtaget til Odder Kommune, såfremt personalet er kvalificeret, og de fysiske rammer er etableret.

Beskæftigelsesområdet

  • Venstre vil med udgangspunkt i den nye beskæftigelsesreform skabe en indsats der er enkel og digital, sammenhængende for borgerne, bygget på partnerskaber med virksomheder og civilsamfund.
  • Det betyder at borgerne skal mødes med et jobrettet fokus fra første dag, opleve helhed i forløbene og få en indsats der er tilpasset borgerens behov – fra selvhjælp til støtte.
  • Det nye virtuelle jobcenter vil give digital vejledning, jobsøgningsværktøjer og læringsforløb.
  • Vi vil arbejde for at de ældste årgange i folkeskolen får gode muligheder for at komme ud i erhvervspraktik.

Download “Venstre er garant for sundhed og omsorg for alle aldre” som pdf.